Det handler om at anerkende borgernes tid

Både patient og ansatte i sundhedsvæsenet får mere tid, hvis en større del af kommunikationen mellem parterne digitaliseres. Besparelser på økonomi og ressourcer er en positiv sidegevinst, men det er service for borgeren, der i første omgang skal prioriteres. Det var en af konklusionerne på dette års sommerfolkemøde i Altinget.

Torsdag den 11. juni blev bl.a. effektivisering og økonomiske gevinster via digitalisering af patientkommunikationen i sundhedsvæsenet debatteret på Altingets Sommermøde.
Udgangspunktet var en generel debat om ”Hvordan vinder sygehusene kapløbet om digital patientkommunikation?” og 17 minutter inde i debatten, spørger moderator og sundhedsjournalist, Ole Møbjerg Toft, om der er besparelser og ressourcegevinster ved en øget digitalisering af kommunikation fra og til sundhedsvæsenet.
Men sådan mener panelet bestående af Anne Kaltoft, adm. direktør Hjerteforeningen, Christian Bason, adm. direktør Dansk Design Center, Joan Dürr, chefjordemoder fra Aarhus Universitetshospital og Stinne Aaløkke Ballegaard, senioranalytiker fra VIVE, ikke, at man kan og bør drive begrundelsen for en øget digitalisering.
Det handler derimod om at anerkende hinandens tid og yde en service for patienterne, mener flere af debattørerne. Digitalisering af kommunikationen mellem patient og sundhedsvæsen er nemlig en fordel for begge parter, og det handler især om respekt for borgernes tid, forklarede Christian Bason, som mener, at der hersker en myte, om borgerens uanede mængder af tid:
”Borgernes tid er en gratis ressource. Altså, sundhedsvæsenet er selvfølgelig optaget af at bruge sin egen tid klogt og fornuftigt, for der lønner vi jo læger og sygeplejersker og andre, men når det kommer til borgernes tid, så er det bare gratis. Og det vil sige, at hvis jeg skal bruge 3 timer på transport, 2 timers ventetid – spilde min tid – undskyld mig, så er det faktisk uden omkostninger. Og faktum er jo, at det er det ikke. Det er folk, der ikke kan komme på deres arbejde, folk der ikke kan have livskvalitet i deres liv med deres pårørende og et privatliv, det er folk, der bliver mindre produktive, folk der bliver stresset over det, og folk der bliver dårligere patienter af at være usikre over at vente og spilde tiden.”
Derfor mener Christian Bason, at man skal se ressourcebesparelser i et andet og bredere perspektiv:
”I forhold til produktivitet er det at anerkende, at borgernes/patienternes tid er lige så vigtig som systemets tid. Klog, god og menneskelig digitalisering gør det også nemmere at være medarbejder. Det kan frigøre masser af tid og ressourcer.”
Chefjordemoder Joan Dürr fra Aarhus Universitetshospital, som benytter digital barselsforløb via en app fra Emento, kom med en uddybning af synspunktet.
”Vi gør dette (digitalt patientforløb red.) for at gøre det bedre. For at kommunikere bedre og give en bedre service og være et ordentligt velfærdssystem. Det er det, der er motivationen for at gøre det. At det så viser sig, at der er rigtig, rigtig god økonomi i det, det er en anden sag. Fordi hvis vi kun sætter det i gang, vi kan bevise, kan spare penge, bliver det så snævert, det vi kan. Vi bliver nødt til at komme lidt væk fra, at vi skal kunne dokumentere og bevise fra begyndelsen, at dette kommer til at reducere omkostninger. Jeg må så sige, at når vi gør ting bedre, bliver det også billigere. Så hvis vi blot starter med at koncentrere os om at gøre ting bedre, så kan det være, at økonomien også bliver bedre af det,” sagde Joan Dürr, som gav eksempler på ressourcebesparelser, som digitalt patientforløb har tilvejebragt, såsom færre aflysninger og god forberedelse og dermed hurtigere udskrivning som nogle af gevinsterne.

Myte om tidskrævende patientkontakt manet i jorden

Joan Dürr kom i debatten også ind på myten om, at en beskedfunktion mellem patienter og sundhedsvæsen vil lægge personale og afdelinger ned i overarbejde.
”Folk sagde jo, I skal ikke begynde at chatte med patienterne, I bliver løbet ovenud. De laver jo ikke andet end at chatte midt om natten, og det var jo især familier. Det var dem, der kom ind og fik børn hos os, der var på i første omgang (digitalt barselsforløb red.). Og det er ikke rigtigt. Det er omkring 17%, der chatter med os. Og det, de chatter med os om, det er relevant, og vi lærer rigtigt meget om, hvad det er, vi ikke formår, fordi så ville de ikke have grund til at spørge om det. Og når de chatter, tager vi det, når det passer ind. Det er ikke en telefon, der bimler og bamler. De (familierne red.) ved godt, at der er lidt latenstid på det. De tænker lidt, vi tænker lidt, jeg kan lige nå at få spurgt en af mine kolleger om, hvordan er det lige, vi gør dette? Kvaliteten, af den måde vi kommunikerer på, bliver også bedre. Det har sparet afbrydelser og uro på hospitalsafdelinger, som jo ellers er en præmis i vores arbejdsmiljø, at der er travlt og mange afbrydelser. Jeg tror, at vi skal tænke: Tilgængelighed er ikke dyrt. Tilgængelighed kan måske reducere omkostninger.”
Anne Kaltoft, adm. direktør for Hjerteforeningen er enig i, at en klar digital kommunikation giver fordele og en bedre forståelse mellem patient og sundhedsvæsen:
”Indimellem har vi en antagelse af, at hvis bare vi trækker patienterne ind til os og gør det på den måde, vi havde planlagt, så sparer vi måske en masse tid, fordi vi laver det i nogle konkrete forløb. Men hvis vi rent faktisk kommunikerer med patienten inden. Hvis vi gør os den umage, at vi interesserer os for, hvad denne kunde, hvad dette menneske har på spil for den konkrete patient. Og hvis vi tager os den tid til at give dem information, de har behov for, på det konkrete tidspunkt, så sparer vi genindlæggelser, og vi sparer misforståelser. Patienterne tager måske i virkeligheden deres medicin eller følger deres behandling, fordi de har forstået, hvad det handler om. Hjerteforeningen driver en telefonrådgivning, som hver dag taler med hjertepatienter og pårørende, som er kommet ud fra systemet, som jo vitterligt ofte ikke har forstået, hvad det er, man har sagt til dem. De har ikke forstået den aftale, der blev lavet. De har ikke forstået den medicin, de har fået, og de har ikke nogen mulighed – ikke nødvendigvis den samme chat-funktion, som de har nogen steder på Aarhus Universitetshospital. De føler sig ofte meget, meget lost. Og enten kan de ringe til os, heldigvis for det, men nogle gange ender man jo med, at man er nødt til at tage telefonen og lade sig genindlægge, fordi et eller andet er blevet forværret. Det er bestemt ikke billigere.”
Digital patientkommunikation kan facilitere bedre læring og mestring for både patienter og personale.  Senioranalytiker Stinne Aaløkke Ballegaard taler om, at personalet skal lære at tolke data, læse mellem linjer og få udviklet en form for digital klinisk sans:
”Patienterne skal være trygge, men det skal personalet faktisk også. De skal turde disse ting (digital patientkommunikation red.), have kompetencerne og trygheden i at gøre det.”

Myten om den it-svage patient

Debatten var faciliteret af Emento og udgangspunktet for en del af debatten stammede fra digitale patientforløb på bl.a. Aarhus Universitetshospital og Københavns Kommunes Rusmiddelbehandling.
I den første del af debatten kom Ole Toft også ind på myten om, at man skal være ressourcestærk for at kunne bruge en app til at kommunikere med det offentlige.
Men også her manede debattørerne myter i jorden om den ensartede patient med faste og ens behov.
”Når man taler digitalt patientforløb, er det ikke så meget personen, det afhænger af, det er situationen. Der er en tendens til, når vi taler om digital patientforløb, at så taler vi om de gamle, som åbenbart, tilsyneladende er helt ude af stand til at kommunikere digitalt. Men det er ikke min erfaring. Det er ikke rigtigt. Eller vi taler om misbrugere eller mennesker, der er i en særlig sårbar situation, som lige pludselig ikke kan anvende en mobiltelefon. Altså vi har utroligt mange antagelser om, hvem der kan kommunikere digitalt, og i virkeligheden så oplever jeg, at det meget mere er situationen, der er afgørende for, om man kan kommunikere digitalt eller ej,” fortalte Joan Dürr

Interesseret i mere viden og erfaringerne fra bl.a. digital forløbsguide på Aarhus Universitetshospital eller Københavns Kommunes erfaring med Digital Forløbsguide til borgere med et misbrug?
Kontakt os ang. et møde.

Se hele debatten. (Ovenstående punkt i debatten begynder ca. 12:00 og 17:00)